155.  Peter Bang Simonsen:

              Blomster sne og muld

    Blomster sne og muld

         

 

      154.  Anna B.D. Lorenzen:

              Under Overfladen

    Digtsamlingen Under Overfladen

         

 

    153: Depresive notater

    152.  Antologi 2009-10:

         

 

    151.  Judy A Johansen:

      Præalkoholikeren.

 

 

    150.  L. Maike Raahauge:

      Pungen.

 

 

 

    149.  Tanja Jensen:

      En cirkel i en firkant

       

    Omfang: 52 sider
    Pris:   130 kr
    Medlemspris: 110 kr.

    En cirkel i en firkantet verden er historien om Michelles kamp ud af en invaliderende ensomhed.

    I bogen følger vi Michelles udvikling fra en forsigtig, forsagt selvudslettende pige som lever i fantasiens verden til en ung teenager, som langsomt bryder ud af sin selvvalgte isolation.

    Tanja Jensen debuterer med ungdomsnovellen En cirkel i en firkantet verden. Forfatteren (som selv var en stille pige), håber, at bogen kan være med til at sætte fokus på stille og ensomme piger. Hvis bogen blot kan indgyde en teenager troen på, at der er en vej ud af ensomheden, så har den tjent sit formål.

    ISBN 978-87-90264-85-7

     

    148.  Antologi 2008

    Tro, håb og kærlighed

    Pris 150- kr.  Medlemspris 130,.- kr.
    92 sider;  
    maj 2010

    Antologien rummer en mangfoldighed af digte og tekster, som tegner et mangesidet billede af tilværelsen. Man berøres, man glædes og man får nogle meget nuancerede og ærlige indblik i, hvad livet kan byde én.

    4 illustratorer krydrer teksterne med deres unikke billedsprog.

      Tro, håb og kærlighed

      Troen er en hovedhjørnesten, Håbet er fremtidens lys, Kærligheden er en blomst med den fineste duft og de smukkeste farver. Vi må se til at vore liv balancerer, at vore liv ikke brændes til aske eller fryses til is.

      Vi må lære at se tingenes sande natur, se om bag de ydre masker og former.

      Så vidt muligt må vi tale sandhed, det lyder måske nemt men i det virkelige liv kan det vise sig næsten umuligt.

      Lars Hjelholt

     

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    147.  ERGO SUM

    Pris 175- kr.  Medlemspris 155,.- kr.
    72 sider

    Denne nye digtsamling, som er Mikael Bebbers første, byder på veloplagt leg med ordene og forfatteren kommer vidt omkring. Til tider er tonen tænksom og filosofisk, mens den andre steder er humoristisk og munter – ikke sjælendt begge dele på én gang. Her er digte om kærligheden, både lyse og mørke, og naturen er et tilbagevendende motiv. Fra digtet “Bøn”, som inddrager en bred vifte af dyrearter, til det fortællende vrøvledigt “Garlehas” skrives der i et underfundigt sprog om udsøgte ting mellem himmel og jord.

    ISBN 978-87-90264-83-3

 

 

    146.  Irina

    Pris 195- kr.  Medlemspris 175,.- kr.
    154 sider

    Året er 1993. Der er krig i Bosnien, og danske Tomas rejser til Beograd for at køre nødhjælp. Mødet med civilbefolkningen på de lange ture gennem det krigshærgede land presser ham ud i uvante situationer, der tvinger ham til at tage stilling til de udfordringer og muligheder, det nye liv byder på.

    En anderledes og forfriskende beretning fra dagligdagen under en krig af forfatteren til den anmelderroste roman MOD TIL FRYGT og billedbogen VI FLYVER MOD SOLEN.

    ISBN 978-87-90264-82-6

 

 

    145.  4 Der Digter

    Pris 135- kr.  Medlemspris 115,.- kr.
    75 sider

    67 digte udgør denne udgave af digt-antologien 4 der digter. De 4 er alle kvinder med hver sin stilsikre fornemmelse for digtets form. Det er en rejse rundt i sindets mangeartede stemninger.

    Den erfarne forfatter Marianne Skafte Nielsen kredser med en troldsplint i øjet om 'hverdagens teater', når de stereotype masker krakelerer.

    Susse Krukow er det korte, velbearbejdede digts mester, der siger meget - næsten uden brug af ord!

    Anne Marie Eriksen er den klassiske digter, hvis følelser brænder efter at slippe ud. Hun formår at forme sine digte, så teksten er lige akkurat nok, mens de indbyggede overraskelser gør det traditionelle til noget nyt.

    Antologien indledes med Inge Pedersens tænksomme og til tider snigende underfundighed over den stille hverdag, der indrammes elegant i slutstrofen i digtet Den længste dag:

    når man er nede
    duer alle midler
    så jeg bildte mig ind
    at du helt sikkert kom i morgen

    ISBN 978-87-90264-81-9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    144.  Georg Zeuten
    Pomas Vej

    Pris 175- kr.  Medlemspris 160,.- kr.
    213 sider

    Pomas Vej er en rejse i Inkariget med magi, ånder, guder og andre overnaturlige kræfter fra det traditionelle eventyr som med- og modspiller. Forfatteren fortæller med begejstret indlevelse og sans for detaljer, så læseren føler at være til stede midt i handlingen.

    Vi møder Poma på et tidspunkt, da hans mor skubber på for at få ham gjort til en voksen mand med egen familie, mens drengelivet endnu tiltaler ham selv mest. Midt i sin vaklen bliver han pludselig beordret i krigstjeneste for Inkahæren og tvinges gennem en proces, som lidt efter lidt modner ham i enhver forstand, mens savnet af sin mor og landsbyen svinder i baggrunden.

    I et drømmesyn er Inkaens datter, den ugifte prinsesse Nunia, udvalgt til hans hustru. Hendes smykke Månenæsen bliver fortællingens omdrejningspunkt, da Poma får det i sin varetægt for at passe på det og levere det tilbage til dets rette ejer, når han får signal herom. Da den gamle Inka dør opstår der strid om arvefølgen, og Nunia omgives af en hård kerne af bejlere, som kun gør Pomas drøm om at få hende til hustru endnu mere usandsynlig. Men i hans bælte-pung gemmer han fortsat på Månenæsen...

 

 

 

 

 

 

 

    143.  Antologi 2006
    Flyv om nødvendigt

    Pris 115,- kr.  Medlemspris 95,.- kr.
    107 sider

    – indeholder en bred vifte af lyrik af ni forskellige forfattere, som hver på sin måde skildrer facetter af tilværelsen, hvad enten den viser sig fra sin lyse eller sin mere dunkle side. Samlingen spænder vidt både i indhold og form. Autenticitet er først og fremmest det ord, der karakteriserer udgivelsen og gør den læseværdig.

    Elsk med livet

    Husk at lege
    som børnene i tivoli
    og som killingerne i haven

    Flyv om nødvendigt
    som fuglene i det fri
    og skin som solen der varmer vores kroppe 

    Elsk med din kæreste
    så du tænder en glød så dyb
    at selv havet ikke kan slukke den 

    For hvem ved?

    Måske ses vi aldrig igen.

                                                    René Povlsen

    Antologien er illustreret af tre billedkunstnere, som med deres værker fornemt accentuerer samlingens tekster.

    ISBN 978-87-90264-80-2

 

 

 

 

 

 

 

 

    142.   Antologi 2004-05
              Tidevand

 

    Århus-forlaget Gallo udsender hermed sin antologi 2004-05

    Antologien præsenterer et galleri af både etablerede og nye, spændende forfattere.

    Teksterne spænder vidt såvel genre- som temamæssigt.

    Der er lyrik, fortælling og anden kortprosa.

    Der er den dybeste desperation og den yderste lykke.

    Der er samfundskritik og kærlig ironi.
    Glæd dig til en rigtig god læseoplevelse!

 

 

 

    141.  Bjarne Elm
    BESÆTTELSE
    Pris 160,- kr. Medlemspris 140,- kr.
    151sider

    Hvordan bliver man nazist? - Eller hvorfor tiltrækkes nogle i det hele taget af autoritære systemer?

    I følgeskab med hovedpersonen i BESÆTTELSE, Kristian, får vi en del af svaret og ser samtidig, hvor svært det kan være at komme ud af et autoritært tankemønster. Kristian er ung under besættelsen og vokser op i et nazistisk miljø i Århus. Han er medlem af den nationalsocialistiske ungdomsbevægelse, og hans far, som har været et stort forbillede for ham, er aktiv i DNSAP.

    Kristian er optaget af, hvad der er sundt og rigtigt, men undres over flere og flere forhold jo længere krigen skrider frem.  - Følg Kristian og oplev, hvordan han flyttes!

    BESÆTTELSE er Bjarne Elms første roman. Han er født i 1958 og har som baggrund for sit forfatterskab uddannelser inden for socialpædagogik og psykologi.

 

 

 

 

    140.  Dan Schiødt
    HIMALAYA  - fortællinger
    Pris 120,- kr. Medlemspris 105,- kr.
    112 sider


    De eksotiske fortællinger handler om overlevelse og om mødet med en anden virkelighed end den gængse, mødet med den rå natur, med Gud, med diskriminationen, og de rummer hver for sig en række erfaringer på godt og ondt men tillige det håb, at alle menneskers erfaringer respekteres som vigtige.

    Men hvad er godt, og hvad er ondt? Det spørgsmål er ganske individuelt, eller er det?

 

    139  Jacob Eneskov Nielsen

    FRA HJERTE OG SJÆL

    Pris 100,- kr. Medlemspris 90,- kr.
    66 sider, illustreret  (udsolgt)

    Jacob Eneskov Nielsens digte er holdt i en skumringsblå, melankolsk drømmende tone med tindrende strejf af lys og håb.

    Han berører både livets ubodelige ensomhed og den mirakuløse nærhed i kærligheden.

    En digtsamling, som kan anbefales til de stille, eftertænksomme stunder.

    Forfatteren har tidligere bidraget med digte i Gallobladet 2000 og til Forlaget Gallo’s Antologi i 2003 “Fixpunkt.

    Desuden har Jacob Enskov Nielsen bidraget til Poetklub Århus’ blad Mgasin XX, maj 2005.

     

 

 

     
 

     

    138. Anita Grün og Olga Golovitcher

    Vi flyver mod solen

    38 sider. Pris 160,- kr. Medlemspris 150,- kr.

    Anita Grüns billedbog for børn fortæller historien om Rasmus og Jakob, der bygger en flyvemaskine og tager på en spændende og lang rejse. De flyver til Kina, hvor de får nye venner.

    En fisker sejler dem til en landsby, hvor der gror spaghettitræer, og de lærer også at spise med pinde. Rasmus bliver varm over det hele, da pigen med det sorte hår giver ham et kys, men så vil Jakob hjem. De sejler tilbage til flyvemaskinen. Hvordan mon rejsen ender ?

    Bogen er meget fint illustreret af Olga Golovitcher.

 

 

 

 

    137. Kevin Larsen

    Tidsmaskinen

    161 sider. Pris 175,-kr. Medlemspris 160,- kr.

     

    Tidsmaskinen er en ramlende poetisk, godmodigt alvorlig bog, der aldrig får karakter af privat dagbog med tvivlsom interesse for udenforstående.

    Vi følger hovedpersonen – Jøden og hans venner i deres udfoldelse for at gøre livet lidt sjovere.

    Jøden kommer fra en arbejderslægt og bliver selv arbejder efter overstået værnepligt.

    En tur omkring psykiatrisk hospital kunne være trist læsning, men fortællesproget er djærvt godmodigt og dets lejlighedsvise hårdkogthed er alt for venlig til at skræmme.

    Der opridses med kærlig fortrolighed et broget galleri af overvejende skæve eksistenser, og veksles til fine lyriske naturstemninger og fantasier, med en egen intakt uskyld over sig.

    Det ene festlige og burleske kapitel følger det andet, med de næsten ubærlige skæbner og den truende sociale undergang, holdt i skak af forfatterens ukuelige humor, som ikke sjældent kalder på mere end smilet.

 

 

 

 

 

 

 

 

    136. Helle Kjær Pedersen

           Stemninger undervejs         

    "Jeg skriver for at fange stemninger, øjeblikke, sindstilstande på vej gennem livet. Iagttagelser, der bliver ved med at vrimle rundt i hovedet, hvis jeg ikke får dem skrevet ned. Den evige svingning mellem kulde og varme i sindet".

    Forelskelse

    Små grønne spirer
    pibler rundt i dig.
    Dit hjerte er ungt.
    Du har let til latter.
    At vandre hen ad fortovet
    er ingen sag.
    Hvorfra du kom
    og
    hvorhen du går
    er meningen.
    Den har din elskede givet dig.

    42 sider. Pris kr. 75. Medlemspris kr. 60. 
     (Apr. 2005)

    Skriv nr. 136  i bestillingslisten
    (i rammen nederst til højre)

 

 

135. Claus Ravnborg

         Et liv i lys og mørke                       

"Digtsamlingen "Et liv i lys og mørke" er en rejse igennem ca. 1 år af mit liv. Både livet     med sygdom, men også en hverdag med kone og børn – sorger og glæder.

Digtene er en måde, at sige mange ting med så få ord som muligt. Det er også en leg med ordene som fascinerer mig meget, og som jeg aldrig bliver træt af".  

    45 sider. Pris kr. 75. Medlemspris kr. 60.
    (Feb. 2005) (udsolgt)
     

 

 

134. Dorthe Lynge Larsen

         Djævleurt                                          

Dette er en roman, hvor nutidige materielle værdier bliver sat skarpt op imod de indre værdier der er at finde i den unge nordjyde, Emilie Andersen, som starter på et nyt liv i København.

Samtidig med, at hendes indre konflikter mellem den nordjyske mentalitet og storbylivet raser, bliver benene fejet væk under hende, da hun møder det moderne storbymenneske og reklamefotografen, Josef Hübbler, som introducerer hende for overklasselivet, hvor alle værdier kan erhverves i eksklusive butikker og gøres op kontant.

Bedst som alle konflikter raser møder Emilie under mærkværdige omstændigheder Ask, som har et helt andet bud på livets værdier.

    161 sider. Pris kr. 140. Medlemspris kr. 120.
    (Sept. 2004)
     

 

 

133. Tove Hansen

         De gule mure                                   

Historien om Inge N.´s liv.

En spændende og velskrevet roman om et skrøbeligt, men samtidig ukueligt menneskeliv.

På trods af vanskelige omstændigheder formår hovedpersonen at skabe sin egen skal om tilværelsen, en skal der dog ikke forhindrer ulykken i at ramme. Moderen dør i en trafikulykke. der er næsten lettelse at spore, angsten der hele tiden lurer i baggrunden slår igennem. her er ulykken så, ikke som en trussel, men en realitet.

Der er næsten bittersød dommedag over at Inge, efter alt hvad hun gennemlever, igen forsøger at skabe en lykkelig skal om sit liv, denne gang ved hjælp af de rammer en lejlighed giver hende. En gentagelse af barndommens forsøg på at være lykkelig og finde tryghed – trods truslen om ødelæggelse.

 

    222 sider. Pris kr. 170. Medlemspris kr. 150.
    (Sept. 2004)
     

 

 

132. Knud Kappelgaard

         Netværk                                                

Den produktive forfatter fra Aalborg, Knud Kappelgaard, har gjort det igen.

Han har skrevet en serie flot komponerede digte i et solidt og dejligt dansk om og til mennesker i sit netværk – almengjort og rækkende langt ud over det private i sin tyngde. Smukt at betænke sine venner og os andre med digte om det netværk vi alle, i større eller mindre grad, har.

Digtene er fulde af varme, venskab og kærlighed.
En digtsamling der luner og gør dig klogere.

    59 sider. Pris kr. 90. Medlemspris kr. 70.
    (Sept.2004) (udsolgt)
     

 

 

131. Antologi 2003

        Fixpunkt                                        

Århus-forlaget Gallo udsender hermed sin antologi. Bidragyderne er en række lyrikere og prosaister, der for de flestes vedkommende, har udgivet hos Gallo eller andre forlag.

Spændvidden er stor – fra det dybe til det lyse og lette.

Velkommen til en læseoplevelse.

  

    74 sider. Pris kr. 95. Medlemspris kr. 80.
    (Sept. 2004)
     

 

 

130. Henning E. Gjermandsen

         Ingeborg                                                

Dette er historien om et menneske som, også bogstavelig talt, med et slag fik sin tilværelse totalt forandret. Fra at have levet et såkaldt almindeligt liv med arbejde, ægteskab og børn, så Ingeborg Madsen sig pludselig hængt ud som både værende rablende sindssyg og farlig for den offentlige sikkerhed.

 

Hvorvidt det egentlig var tilfældet, overlades hermed til læseren at vurdere. Takket være Ingeborgs slægt findes der en del dokumenter vedrørende sagen, heriblandt retsprotokoller, diverse udtalelser og, ikke mindst, Ingeborgs egne breve og skriftlige redegørelse for hvad der, efter hendes opfattelse, skete og hvorfor det skete.

    94 sider. Pris kr. 120. Medlemspris kr. 100.
    (Aug. 2004)

 

 

    129.

     Den tyske forbindelse          

    af: Steen Harvig

    Den tyske forbindelse er en kriminalroman, der begynder som psykologisk thriller, men ender som politisk gyser.

    Den nyligt fraskilte gymnasielærer og jazzmusiker Peter Carstens møder ved en jazzaften i det indre København en amerikansk kvinde, der spørger ham om en "operation connection", som hun hævder at have kendskab til. Men Carstens ved intet, og da han nogle dage senere opsøger kvinden, præsenteres han for en usammenhængende og mærkelig historie.

    Men hvem er kvinden? Hvad vil hun? Hvilke for-bindelser har hun? For både Peter Carstens og den unge kriminalassistent Krag er hun en gåde.

    (Feb./marts 2004)   238 sider. Pris kr. 170 Medlemspris kr. 150

    Skriv nr. 129  i bestillingslisten
    (i rammen nederst til højre)

 

    128.

    Mod til Frygt. Eller Hvordan jeg overlevede Otis Redding       

    af:  Anita Grün                            

    Roman. Anita Grüns debutroman fortæller historien om Sascha, der vokser op med en psykisk ustabil mor.

    De flytter fra det ene sted til det andet i håb om at finde lykken. Moderen tror på Jesus og Gud og går til mange møder i frikirken. Sascha oplever voksne hvidklædte mennesker, der stønner og råber „halleluja“, mens præsten forsøger at drukne dem i et stort badekar. Hun håber, at moderen aldrig nogensinde vil bade med den mand!

    Sascha flytter hjemmefra og havner i et miljø med alfonser, prostituerede, småkriminelle, kunstnere og mennesker, der, ligesom hende selv søger den store kærlighed. Da hun endelig finder den, er hun tæt på at miste livet.

    (Feb. 2004)   192 sider. Pris kr. 150. Medlemspris kr. 130.

Skriv nr. 128  i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

    127.    

     Cand. Hus           

    Digte og kortprosa af: Jette Krog-Toft                            

    Hvis man tror, det er kedeligt og fordummende at gå hjemme og passe hus og børn, kan man blive meget klogere, more sig – nyde stemningsbilleder og underfundigheder i denne varme og vedkommende digtsamling fra det rigtige liv.

    Augustaften

    Jeg sidder i lænestolen med mine store høretelefoner og ryger pibe. Børnene leger og går ud og ind. Manden fisker.

    Jeg kan godt høre, hvad der sker, men det passer mig fint, at Billie Hollyday synger mig i øret imens….

    I cover the waterfront
    I'm watching the sea
    Will the one I love be coming back to me?

    (Feb. 2004)    70 sider. Pris kr. 90. Medlemspris kr. 70.

(udsolgt)
 

 

    126.

    På sporet af en skygge         

      af: Arne Ziebell Olsen         

      Kriminalroman. På sporet af en skygge er Arne Ziebell Olsens tredje roman udover et forfatterskab, som omfatter noveller, revytekster og meget mere.

    6. april, 1998

    Kære Morten.

    Tak for sidst. Det var en god og inspirerende konference! Jeg ved ikke, om du kan hjælpe hér, men jeg tror det! Vi kan ikke komme videre med hende. Som du kan se det af vedlagte journalark…

    …Morten lagde brevet tilbage i mappen. Så stoppede han piben, tændte den og lænede sig tilfreds tilbage i stolen. Havde han nu også grund til at være tilfreds? Eller var det etisk forkert, dét han havde gjort? Han betragtede stolen på den anden side af det store egetræsbord, hvor først kriminalbetjenten havde siddet i dag…

    …Men det var hende… Gitte Johansen, der havde gjort netop denne fredag til noget skelsættende. Den fredag havde gjort, at han ikke mere var den samme… og aldrig mere ville blive det.

        (Jan. 2004)   270 sider. Pris kr. 160. Medlemspris kr. 140.

Skriv nr. 126  i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

125

Min Susanne

af: Ove Pilgaard Nielsen

omslag: Lars Max  og Kim Frackowiak

 

 Erindringsfortælling. Min Susanne handler om en fars oplevelser og følelser i forbindelse med hans datters kræftsygdom. Forfatteren forsøger at give læseren en forståelse for, hvor alvorlig kræft kan være, og hvordan et familiemedlems sygdom påvirker hele familien.
En del mænd har måske svært ved at udtrykke deres følelser, ikke mindst på skrift. Men forfatteren her er ikke bange for at spille på det følelsesmæssige register, uden det fratager ham hans dømmekraft og evne til at hjælpe og støtte sin datters selv i uoverskuelige situationer.

Pris kr. 150,- Medlemspris kr. 130,- incl. moms.

194 sider. Udgivet: 2003

Skriv nr. 125  i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

 

 

124.

Familiespøgelset

af: Liselotte Jensen

omslag: Liselotte Jensen og Lars Max 

Familiespøgelset er en selvbiografisk beretning om en kvinde, der - I lighed med ca. 40.000 andre nulevende danskere - er manio-depresiv.
Forfatteren er 60 år, og vi følger kronologisk hendes liv fra en opvækst i trygge kår og frem til sygdommens udbrud i form af en depression under et studieophold i Sydfrankring.
Liselotte Jensen fremstår som et viljestærkt og robust menneske, og hun har skrevet en særdeles livsbe- kræftende bog i et let og præcist sprog.

Pris kr. 130,- Medlemspris kr. 115,- incl. moms.

90 sider. Udgivet: 2003

Skriv nr. 124 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

_______

 

 

123

Antologi 2002 - I dur og mol

Digte af:

    Dennis Wulf
    Claus Ravnborg
    Preben Stig Madsen
    Ejvind Kurt Uldahl
    Erling Kvaale Jensen
    Britt Hermansen
    Lene Schmidt
    Annemarie Koed  

Omslag:  Maj Nedergaard og Lars Max 

Ilustrationer af Bent Tørsleff

     

I dur og mol rummer bidrag af otte forfattere, som alle skriver om det at være tæt på livet, hvad enten det drejer sig om dets smertesider eller dets glædessider.

Pris kr. 95,- Medlemspris kr. 80,- incl. moms.

76 sider. Udgivet: 2003

Skriv nr. 123 i bestillingslisten

 

 

 

122.

Drømmeskibet - digte

af: Dan Schiødt
omslag:
 

Skriv nr. 122 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Drømmeskibet er en kaskade af flot lyrik om det liv, der bliver levet helt ud til kanten.

En bred vifte af temaer behandles i denne imponerende digtsamling. Her er digte om kærlighed, angst, drømme, kamp og krig, om naturen, døden og barndommen, ja, om de fleste af tilværelsens eksistentielle spørgsmål.4

Digtenes stærke og ekspressive metaforer vil brænde sig ind i enhver lyrikelskers bevidshed og forblive der i meget, meget lang tid.

Dan Schiødt, der er født i 1955, debuterede med "Den forbudte mand" på Gyldendals Forlag i 1981. Derudover har han bidraget med digte til "Hvedekorn" samt til digtantologien "Under huden", ;De tusind splinter, og Konkylielyd;, alle tre udgivet af forlaget Gallo

 

 

Pris kr. 75,- Medlemspris kr. 50,- incl. moms.
59 sider. Udgivet: 2002

 

 

121.

Strandhugst

af: Niels Aagaard
 

Skriv nr. 121 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Strandhugst er en roman, der udspiller sig på og omkring en politistation. Sammen med politiassisten Finn Jochumsen og hans kolleger opleves en hverdagsvirkelighed fra firserne. Direkte, hudnært med livsglæde og uden omsvøb afsløres et samfund og et persongalleri på godt og ondt uden at blive stereotypt eller kedeligt. Romanen sprudler af liv og viden om politiets arbejde og privatliv i Esbjerg. Historien er på en gang lokal og national og gør op med standardernes floskler. Der er et skarpt blik for poli­tiske rævekager og deres menneskelige konsekvenser. - Her er en forfatter, der har levet livet - og med humor og ironi forstår at tage sin læser med ind i sit spændende univers.

 

 

Pris kr. 40,- incl. moms.
59 sider. Udgivet: 2002


 

120.

Så tag dig dog sammen!

af: Rikke Larsen
omslag:

 

Skriv nr. 120 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Rikke Larsen er 28 år, født og opvokset i Odense. Siden gymnasiet har hun arbejdet som pædgogmedhjælper på forskellige institutioner, afbrudt af et op­hold i USA. De seneste år har hun holdt mere end 100 foredrag om spiseforstyrrelser rundt om i landet. Desuden opretter og kører hun selvhjælpsgrupper for spiseforstyrrede og deres pårørende. Siden 1999 har Rikke Larsen været formand for foreningen ROS (Rådgivning Om Spiseforstyrrelser), der har kontor i Odense. "Så tag dig dog sammen!" er Rikke Larsens debutbog. Rikke var fanget i bulimiens svøbe i 8 år, men er nu helt rask. Hun er i dag en kvinde, der posi­tivt kan se tilbage på sit sygdomsforløb og bruge sine erfaringer til at møde andre med varme og empati og IKKE med ordene: "Så tag dig dog sammen!". Som Maria Hirse udtaler i forordet, er denne bog et lys i mørket for spiseforstyrrede!

 

Pris kr. 40,- incl. moms.
124 sider. Udgivet: 2002


 

119.

Sesam, luk dig op

af: Birgitte Meineche
omslag: Birgitte Meineche
 

Skriv nr. 119 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Birgitte Meineche giver, igennem persontegningerne i denne lille bogs otte tekster, læseren forskelllige ind-blik i, hvordan det meget følsomme og sårbare sind kan opleve og sanse virkeligheden på godt og ondt.

Birgitte Meineche har selv illustreret sine tekster og lavet omslagstegningen. Hun debuterede som billede­kunstner på Galleri Selmer i Risskov i efteråret 2001. Sesam, luk dig op" er Birgitte Meineches debut som forfatter.

Pris kr. 40,- incl. moms.
41 sider. Udgivet: 2002


 

118.

Altid en vej

af: Ejvind Kurt Uldahl
omslag: Rikke Uldahl Winther
 

Skriv nr. 118 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Forfatteren fortæller om sin barndom i 1930'erne, præget af fysisk afstraffelse og følelsesmæssig afsavn.
Oplevelserne sætter sig sine spor i ungdomsårene, hvor han må kæmpe mod psykisk sygdom og social marginalisering.
Men på trods af den tilsyneladende udsigtsløshed mobiliserer forfatteren kræfter til at rejse sig og udnytte sin sociale bevidsthed positivt i det pædagogiske arbejde med børn.
Bogen er en skildring af livets skyggesider, men også af den livsbekræftende styrke, der kan opstå i mennesket på trods af svære livsvilkår.

Pris kr. 40,- incl. moms.
275 sider. Udgivet: 2002


Rikke Uldahl Winthers omslag til bogen

 

117.

Årstider
Ord og tanker

af: Inger Storm-Boe
illustrationer af  Tove Hasager, Elisabeth Pedersen, John Dirckink Holmfeld og Dapne Lynn.
 

Skriv nr. 117 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

"Årstider" er digte om livet i alle afskygninger og om naturen, som forfatteren bor midt i på Øer ved Ebeltoft.
Mange rejser med artikler til aviser og ugeblade, er det blevet til i forfatterens liv. Hun er nu 62 år og har tre børn og snart fem børnebørn.
"Årstider" er hendes første digtsamling.
 

Pris kr. 40,- incl. moms.
2002


Forside til Årstider

 

115.

Digtalmanak 2001
Konkylielyd

af: Ruth Holbum, Dan Schiødt, Bent Andersen, Ivan Tannebæk Pedersen, Dorthe Dalsgård Barfoed, Jette Krogh-Toft, Britt Hermansen, Marianne Skafte Jørgensen, Rikke Mærsk Christensen, Hans Müller, Magdalene Kidholm og Lotte Blynel.

 

Skriv nr. 115 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Konkylielyd er en antologi, hvor Forlaget Gallo præsenterer 12 meget forskellige forfattere. De fleste debuterer i denne samling.
De kommer  i deres digte ind i utallige af tilværelsens krinkelkroge og spænder vidt både i indhold og form. Ægthed og ærlighed er de ord der først og fremmesdt karakteriserer udgivelsen og gør den læseværdig. Også det originale findes så afgjort her. 
 

Pris kr. 40,- incl. moms.
2002


Forsiden af Digtalmanak 2001

      

116.

Prosaalmanak 2001
Afstand og Nærvær

af: Katharina Affeldt, Carsten P Olsen, Rud Jørgen,
Erik Bach Sørensen, Per H Axelsen, Anne Mette Lehrskov Schmidt, Kirsten W. Steffensen, Anne Marie Juncker, Abel Reda Hassan Alsaadi, Pia Kanne

 

Skriv nr. 116 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Denne antologi fører læseren yderst forskellige rum reprsenterende tilværelsens talrige nuancer og facetter. Man passerer undervejs gennem bogen "sorte korridorer" og "dagens lyse hvælv", sagt med én af de 11 forfatteres flotte formuleringer. Som læser gyser man, undres, betages, og glædes - og rustes derved til oftere at vælge nærværet frem for afstanden.
 

 

Pris kr. 40,- incl. moms.
2002


      

113.
Ingrid Sandholt

Året rundt med Gallo Garneriet
Skriv nr. 113 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Året rundt med Gallo Garneriet er en bog om årstidens grønsager. Til hver grønsag hører et afsnit om dens historie, dens anvendelse i folkemedicinen, samt hvordan den bedst tilberedes. Opskrifterne er detaljeret beskrevet, så alle uden forkundskaber kan have glæde af bogen.

Pris kr. 120,- Medlemspris kr. 95,-  incl. moms.
2001


Året rundt med Gallo Gartneriet

      

112.
Poul Lokjær

Krydstogt i jolle
Skriv nr. 112 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Poul Lokjærs succesliv som børneteaterskuespiller blev brat afbrudt, da han i 1997 måtte lade sig indlægge på Psykiatrisk Hospital i Rissskov i 2 måneder. Diagnose: depression med angst. "Krydstog i jolle" tog form umidelbart efter udskrivelsen. Bogen er et autentisk, personligt dokument, som med megen nerve giver konkret indblik i depressions

Pris kr. 40,- incl. moms.
2001


Krydstogt i Jolle af Poul Lokjær

      

111.
Martin Maribo

Det fortærende
Skriv nr. 111 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Ved en dyster tilfældighed bliver bogens hovedpersonen, Peter, ansat som rejseledsager og sekretær for det velhavende amerikanske ægtepar, Susan og Dan . På denne hektiske rejse er Peter samtidig på kollisionskurs med sine indre dæmoner - anoreksi og bullimi. Intilligent og underholdende samt et vægtigt indlæg i debatten om spiseforstyrelser.

Pris kr. 40,- incl. moms.
2001


      

110.
Digtalmanak 2000

De tusind splinter

af: Birthe Juul, Tourbroe Christian, Borum Knud, Schiødt Dan, Helgesen Louise, Schrewelius Kim, Iversen Berith, Rud Jørgen
Skriv nr. 110 i bestillingslisten
(i rammen nederst til højre)

 

Denne antologe præsenterer digte af 8 forskellige forfattere. Der er digte om spændingsfeltet mellem håb og virkelighed, - om længslen, glæden, smerten og drømmen

Pris kr. 40,- incl. moms.
2000


Digtalmanak 2000

      

109.
Agnes Mathisen Balle

Da der endnu var tjenestepiger til

en erindringsfortælling. Mit liv i huset for 50 år siden
 Udsolgt

 

Erindringsfortælling fra årene lige efter 2. verdenskrig, hvorhusassistenter endnu var almindelige. Forfatteren fører os med inponerende iagttagelsesevne igennem de herskabshjem, hvor hun som ung havde sin daglige gang

Agne Mathiesen Balle (f. 1932) fortæller om sit liv som tjenestepige i tiden efter 2. verdenskrig.


2000


Da der endnu var tjenestepiger til af  Agnes Mathisen Balle

108.
Magdalene Kidholm

Nætter og dage

digte
Skriv nr. 108 i bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)
Magdalene Kidholm , som er født i 1963 debuterer her med digtsamlingen "Nætter og Dage". Hun har tidligere haft digte trykt i tidsskrifterne "Hvedekorn" og "Ildfisken" samt i to digt almanakker fra Forlaget Gallo.

Pris kr. 40,- incl. moms.
2000


107.
Lise Andersen

Små eksplosioner
Skriv nr. 107 i bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)

Lise Andersens digte er som glimt af længsler lidenskab, gru, - af stævnemøde med eksotiske kulturer, duft af tropenætter. Her er digte hvor sygdom kommerlistende, men også accept af hverdagens vilkår

Pris kr. 40,- incl. moms.
1999


106.
Torben Gade Jensen

Endelig typisk
til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)

Jeg er endelig typisk.
Ikke noget specielt spændene typisk.
Bare ganske almindeligt typisk.
Typisk kedelig.
Typisk morsom.
Typisk træt.
Typisk typisk.
Jeg stræber ikke længere efter at
matche andres personligheder.
Jeg er blevet min egen type
og er endnu ikke blevet afvist
på grund af for megen typiskhed.
Folk undrer sig bare,
eller siger netop:
Det er typisk dig.

54 sider
Pris kr. 40,- incl. moms.
nov 1999


105.

Digtalmanak 1999

Under huden
(udsolgt)
I Digtalmanak 1999
- Under huden -
præsenterer Forlaget Gallo digte af 11 forskellige forfattere.
Samlingen indeholder digte om det gode - og det onde liv, smertefuld erkendelse og dyb glæde.

Samlingen er illustreret af Hans Müller.

119 sider


Pris kr. 20
nov 1999


104.
Jytte Jensen og Peter Sørensen

I dag vil regnen ikke holde op
til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)

Digtene omhandler alle de følelsesmæssige aspekter, der dukker op i forbindelse med kærlighed. Længslen - oplevelsen - og tabet.
De er meget åbne i deres udtryksform og bestemt et bekendskab værd.

Jytte Jensen ( f.1934) er eddannet folkeskolelærer.
Hun har lejlighedsvis sskrevet både kronikker, prosa og lyrik.

Peter Sørensen (f.1959) er uddannet psykolog, og har arbejdet i Norge nogle år.
Han har tidligere udgivet en række digte i "Hvedekorn".

67 sider
Pris kr. 20 incl. moms.
nov. 1999

103.
Claus Wittenburg

Jagten på livet - jaget af døden
til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)

... Reinhardt Märtz var en mærket mand - såret for livet. Men han kæmpede for sin eksistens på trods af sit handikap. Sammen med sin elskede ville han slås for fremtiden; men organisationen ville det anderledes. De slog hans kæreste ihjel, og Reinhardt Märtz ville have hævn.
Uanset omkostningerne.
Men han måtte kæmpe alene - alene mod overmagten. Det var hans viljestyrke mod organisationens magt.
Men Märtz kæmpede til den bitre ende.

... med vante hænder kontrollerede han sine våben, skruede lyddæmperen på pistolløbet, kom en patron i kammeret og ladede op med et fyldt magasin. Han var rede til kamp...

440 sider
Pris kr. 20.
okt 1999

97
Michael Bauer og Peter Nøddelund

Den faldne engel
til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)
Michael Bauer:
Jeg er en ung skizofren digter på 33 år. Jeg har været syg siden jeg var 23. Min sygdom blev fremkaldt af omgang med transcendental Meditation.
Jeg interesserer mig stærkt for det åndelige og for det alternative.
Jeg har kun arbejdet et år af mit liv. Det var som maler. Derudover forsøgte jeg mig som kunstmaler og musiker.
I nogle år boede jeg i hovedstanden, hvor jeg levede " på bunden af samfundet …" blandt udstødte, alkoholikere og narkomaner.
Nu lever jeg roligt og afsondret i provinsen, tager min medicin, læser et hav af romaner, og skriver digte – fordi jeg ikke kan lade være.

Peter Nøddelund:
Jeg er født i Søborg i 1969. Sproget "fangede" mig i en tidlig alder. Jeg besluttede mig for, at dette med ord ville jeg udforske; derfor fortsatte jeg – og nu er drømmen blevet til virkelighed.

39 sider.
Pris kr.20.


98.

Lise Mannstaedt

Efterskrift
til bestillingslisten

" Da du døde, klippede jeg håret af. jeg har givet mig selv et år. Og håret gror. Nu kan jeg snart sætte det op…. Når året er omme vil jeg slå håret ud."

" Efterskrift " er en velkomponeret, klar og medrivende skildring af en kræftsyg mands dødsproces og den efterladte hustrus sorg. I korte tekster, dagbogsnotater og digte forener Lise Mannstaedt det dybt personlige med det almene og åbne porten til det tabuområde, som sorg er i vores verden.

72 sider.
Pris kr. 20.


99.
Pia Kanne

Et halvt liv
til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)
Kære datter
Denne bog er tilegnet dig, så du engang kan finde dine rødder. Jeg føler , jeg skylder dig så meget, for det var dit liv, der fik sat mit i gang. Det første halve liv, har jeg levet halvt, det næste halve liv vil jeg leve helt !

"Et halvt liv"
Et halvt liv er en spændende erindringsbog, hvor hovedpersonen er en 40-årig kvinde, der ser tilbage på små glimt fra barndommen. Bogen fortæller om, hvordan man i årevis kan fortrænge smertefulde oplevelser som omsorgssvigt og incest, og når så pludselig disse dukker op.
Hvordan man så skal til at forholde sig til en helt anden livshistorie. Bogen er også en meget glædelig beretning om, at det kan betale sig at gøre op med fortiden, for at få en bedre fremtid.

66 sider.
Pris kr. 20.

100.
Inger Margrethe Hansen

Agnete
til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)
Inger Margrethe Hansen har siden 1988 fået udgivet digte og noveller i Lyrikcirklen og Melonparken. Derudover har hun skrevet artikler til Jyllands-Posten og Lolland-Falsters Folketidende. Agnete er hendes debutroman.
Med udgangspunkt i sit eget liv, fortæller hun i dette varme og vedkommende erindringsværk, om Agnete og hendes tilværelse i trange kår på landet i 40´erne og 50´erne, og om de ofte meget adskillige vilkår for et barns opvækst og udvikling. Romanen er skrevet i et levende og letflydende sprog, og rummer mange fine detaljer og psykologiske iagttagelser.

129 sider.
Pris kr. 20.

101
Digtalmanak 1998

Piblende liv
Digte til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)
I Digtalmanak 1998, Piblende liv præsenterer Forlaget Gallo digte af 11 forskellige forfattere. Som titlen antyder, rummer digtene glæde og håb, længsel – og kærlighed til livet på trods af sygdom, smerte og død.
Digtene som er meget forskellige i deres udtryk gør læsningen til en spændende udfordring.
119 sider.
Pris kr. 20.

102.
Erik Roed

Uvidenhedens blå port
til bestillingslisten

(i rammen nederst til højre)
- Døde flager fra barndommens urhav hænger livløst ned fra mit tørrestativ,
Prøv ikke at forstå dem, stemningerne, billederne, vær dem! – lev dem, og bær dem videre på rejsen, som en gave til det næste sted. –
En rejse i tid, rum og billeder er hvad der bydes på i denne fortælling om Esben, - født ud af krigens sidste dage, og døbt i fredens første tid. –
En rejse ud af barndomsmiljøets begræn- sende univers, frem mod nye udsigtspunkter.
En rejse i sindet, hvor drøm og virke- lighed flyder sammen. En rejse i sproget, som ændre karakter i forhold til de aktuelle begivenheder, - fra det frag- mentariske og vildt fabulerende, til det enkle og stilfærdige udtryk.
Der er dage som fortsætter uophørligt i støvets spor. Der er dage hvor en simpel nuance i solopgangen blir til lykke.
Der er dage hvor sanddynernes uendelige fletværk studeres, - og forbliver en gåde.-

91 sider.
Pris kr. 20.